Thøger Larsen (1875-1928) udforsker det frugtbare samspil mellem hjemstavnens nære landskaber og den uendelige stjernehimmel i store dele af sin digtning. Som en
selvlært, intellektuel forfatter havde Larsen en dyb forståelse for den harmoni, der findes mellem sfærernes musik og Jordens forfriskende natur gennem intense naturoplevelser. Hans poetiske skildringer af det nære livs forbindelse med både naturen og kosmos er dybt forankret i symbolikken fra 1890’erne. Gennem det 20. århundrede har mange danske forfattere lade sig inspirere og påvirke af Larsens poesi og hans poetiske visioner.