Emil Aarestrup (1800-1856) var en lyriker dedikeret til lyrikken. Han fornyede den erotiske digtning og fokuserede på angsten som et centralt tema. I digtet “Angst” bliver angsten forbundet med døden, og digteren reflekterer over den forgængelighed,der præger kærligheden og lidenskaben. Digtet udtrykker en blasfemisk tankegang, der tror på intetheden efter døden. Boblerne brister og forsvinder, hvilket vækker en intens angst og forstærker øjeblikket før, lidenskaben, da den altid er kortvarig. Aarestrup formår at skabe en dyb og intens stemning i sit værk gennem sin lyrisk raffinement og sanselige beskrivelser.