Lægen Emil Aarestrup (1800-56) udfoldede udelukkende sit litterære talent inden for lyrikken. Aarestrup var fornyer af den erotiske digtning, men hans digte har ikke erotikken som hovedtema – snarere angsten. I det lille digt “Angst” går angsten hånd i hånd med døden. Tilværelsens erotiske element er i digtet præget af en bevidsthed om kærlighedens og lidenskabens forgængelighed. Digtet er udtryk for en blasfemisk tankegang, der bæres af det forhold, at der intet er efter døden. Boblerne brister og forsvinder, hvilket fremkalder en angst, der gør øjeblikket inden – lidenskaben – så meget mere intens, idet den aldrig kan vare ved.