Peter Laugesens digt fra 1987 afspejler det kaos, som verden stod i på det tidspunkt. Den kolde krig, atomulykker, massearbejdsløshed og krige verden over skabte en urolig stemning. Teksten indfanger den diffuse kynisme, som kan gribe én, når verdens ulykker vælter ud af fjernsynsskærmen. Man segner under ulykkernes vægt og fristes til at passe sig selv. Tekstens alarmerende alvor understreges af melodien, der er skrevet af musikeren Hans Ulrik.

Peter Laugesen, 1987