Bodil Bechs lyrik er præget af intense og voldsomme følelser, der skiller sig ud i samtiden med deres erotiske frimodighed. Som kvindelig lyriker udforsker hun dybt personlige emner som længsel, forladthed og intime følelser. Hendes digte reflekterer den lyriske tendens i perioden ved at dykke ned i det individuelle selv og stræbe efter at transcendere grænserne for det personlige jeg. Bechs værk er kendetegnet ved ekstatiske kærlighedsoplevelser og øjeblikke af åndelig forløsning, hvor selvet frigøres fra kroppen og stiger op i en overjordisk tilstand. Hendes lyrik er en modig og ekspansiv udforskning af det indre landskab.