Ekstatiske og voldsomme følelser gennemtrænger Bodil Bechs (1889-1942) lyrik. En erotisk frimodighed i digtene tiltrak sig i samtiden en del opmærkomhed. Dristigheden var stor for en kvindelig lyriker! Bechs digte er rige på stærke selverklæringer og ofte kredser de om intime følelser, længsel og forladthed især. Digtene følger periodens lyriske tendens og dykker ned i selvet, men med et jeg, der samtidig drømmer om at transcendere og gå ud over sig selv. Dette kommer til udtryk i ekstatiske kærlighedsfølelser og overjordiske øjeblikke, hvor selvet forlader kroppen og stiger op.