På trods af en beskeden herkomst opnåede Vilhelm Helt (1652-1724) en strålende embedsmæssige karriere – som jurist, etatsråd og endelig som adlet konferensråd. Som digter udviser Helt en moderne bevidsthed og en formmæssig nyorientering – rodfæstet i senrenæssancen, men stående på tærsklen til oplysningstiden. Trods magtfuld politisk censur tog Helt igennem hele sit digteriske virke stilling til sin samtid – ofte gennem satire og spotske indlæg – og blotlagde en social indignation, som måske havde rødder tilbage i opvæksten på Falster. Også i ”Den lille Fugl” fornemmes Helts evne og vilje til at lade poesien favne livets tyngde.