Hjemstavnens nære landskaber og stjernehimlen over disse udgør et frugtbart spændingsfelt i store dele af Thøger Larsens (1875-1928) digtning. Den selvlærte, intellektuelle forfatter kendte sfærernes musik og gennem skarpe naturoplevelser sansede og erkendte Larsen Jordens – og universets – friskhed. Hans poetiske skildringer af det nære livs forening med naturen og kosmos er forankret i 1890’ernes symbolisme. Gennem det 20. århundrede har en lang række danske forfattere ladet sig påvirke og inspirere af Larsens poesi og poetiske visioner.