Dette digt er med al sandsynlighed blevet til, lige inden Poul Martin Møller foretog sin store kinarejse, og det rummer derfor den forhåbningsfulde udlængsel, der motiverede rejsen. Poul Martin Møller lægger i digtet barndommens tryghed bag sig og bevæger sig frygtløst ud i verden i optimistisk forventning om at mæske sig i appelsiner og druer ­– og måske vende tilbage med en kongedatter.

Poul Martin Møller, 1819