Efter i en årrække at have ernæret sig som pianist i små danse- og jazzorkestre vovede Benny Andersen (f. 1929) i 1962 at satse alene på forfatterskabet. Dér fortsatte han dog sit musikalske virke: eksperiment med ordenes klang, rytme og samspil, bl.a. inspireret af børns ordlege. Allerede debuten “Den musikalske ål” fra 1960 vidner om en munter, uortodoks og ligefrem leg med ord og normalforestillinger, og gennem alle årene kendes Andersen på hverdagsnær omgang med sprogets uberegnelige magi og flertydige sprælskhed. Fra og med midt-1970’erne fokuserer han tematisk på, hvordan vi skrøbelige væsner kan og må søge det livsbefordrende vekselspil med omverdenen.