Schack von Staffeldt (1769-1826) opnåede ikke nogen særlig agtelse i sin samtid, men er senere blevet rehabiliteret som en af dansk romantiks betydeligste digtere. I sine digte demonstrerede Staffeldt en dyb indsigt i den romantiske filosofi og formåede at omsætte dens forestilling om verdens fundamentale splittelse mellem idéernes og fænomenernes sfære til stor og skøn poesi. I “Indvielsen”, som indleder debutsamlingen fra 1804, har Staffeldt foreviget sit grundlæggende følelsesmønster, oplevelsen af at længes et andet sted hen og dog aldrig at kunne komme der. Staffeldts digte er fulde af iagttagelser fra den omgivende natur, der bruges som belæg for, at den sande virkelighed er af en anden natur.