I april, når sommeren folder sig ud, sker miraklet for Bjørnstjerne Bjørnson. Mens Kaj Munks hjerte smeltede ved synet af den blå anemone, der langsomt brød gennem den sorte jord den første dag i marts, er Bjørnstjernes oplevelse præget af en større voldsomhed. For ham sker miraklet ikke nødvendigvis med samme yndefulde elegance, men snarere med en vis tumult: “det volder lidt rabalder”.

Bjørnstjerne Bjørnson, 1870