Sophus Claussen (1865-1931) var en af frontfigurerne i den danske symbolisme, men hans musiske drømmeverden og storladne, erotiske rimdigte blev af hans samtid beskyldt for at være uforståelige og utilgængelige. Debutdigtene gav ham et ry som en plat skørtejæger, der hang ved resten af livet. Men eftertiden har hyldet Claussen for hans lyriske gehør og udpeget ham til en af Danmarks væsentligste poeter, fordi hans litteratur bygger bro mellem den romantiske ånd og den modernistiske tankegang. Inspireret af franske symbolister og modnet af kærlighedslivets knubs er forfatterskabet i sin helhed en frihedskamp og et sansemættet oprør mod kyskhed og snerpede, borgerlige normer.