I Heibergs skuespil “Prinsesse Isabella” bliver vi vidne til en lille sang, der fremviser Heibergs lette og luftige stil. Ordene næsten svæver og skaber en intens følelse af sansemættede betragtninger, der udfolder en dyb og melankolsk stemning. Det er i selve ordene, at kraften ligger, langt mere end i den elegance, hvormed de er skrevet. Denne sang er en påmindelse om, hvordan selv de mest flygtige ord kan have en dyb og varig indvirkning på vores sjæl.

J.L. Heiberg, 1829