Med digtet ”Naturforskeren”, skrevet få år efter debuten som skønlitterær forfatter og året før magistergraden i naturvidenskab, bekender Carsten Hauch (1790-1872) sin forankring i såvel digterkunsten som naturvidenskaben. Som barn af romantikken var der intet uhørt i at favne vidt og bredt som intellektuel skaberånd, og Hauchs livsbane rummer da også – foruden et forfatterskab udi poesi, prosa og dramatik – både en doktorgrad i naturvidenskab, et professorat i nordisk litteratur (og et ditto i æstetik) samt en længere årrække som direktør for det kongelige teater.