Carsten Hauch (1790-1872) udforsker i digtet “Naturforskeren” sit dybe engagement i både poesien og naturvidenskaben. Digtet blev skrevet kort tid efter hans debut som skønlitterær forfatter og året før han fik sin magistergrad i naturvidenskab. Som et produkt af romantikken omfavnede Hauch en bred vifte af intellektuelle og kreative interesser. Han bevægede sig derfor inden for områder som digtning, prosa og dramatik, samtidig med at han opnåede en doktorgrad i naturvidenskab og blev professor i nordisk litteratur og æstetik. Han var også direktør for det kongelige teater i en længere periode, hvilket afspejler hans alsidige karriere og interesser.