Der er umiddelbart tale om en munter, sorgløs vise. Det vidner melodi og det legende omkvæd om, men skildringen er langt mere alvorlig. Hyrdedrengen rammes af udlængsel så alvorlig, at end ikke mindet om mors øjne kan holde ham hjemme. Han forlader den trygge hjemstavn og bevæger sig over havene – sandsynligvis mod Amerika, hvad der ikke var ualmindeligt på den tid.

Jeppe Aakjær, 1899