Sangen er en lille og enkel sang, men med stor gennemslagskraft. Den er oprindeligt skrevet som afslutningsnummeret til Cirkus Himmelblå, men på grund af dens enkelhed og de store eksistentielle spørgsmål, som teksten stiller, bliver den ofte sunget ved begravelser. Melodien er en smuk og langsom ballade, der understøtter teksten og sætter budskabet i kontrast.

Kim Larsen, 1986