Påskeblomsten, eller påskeliljen, var på Grundtvigs tid ringeagtet og betragtet som ukrudt. Hvordan kan noget være så kønt og alligevel ikke regnes for noget, spørger Grundvig implicit. Men påskeliljen kunne det, som ikke er andre forundt. Den rejste sig, hvor intet andet kunne, og lovede samtidig lys og forår. Det er svært ikke at tænke Jesus, men Grundtvigs beskrivelse af den undseelige påskelilje kan også læses biografisk. Han havde netop udgivet 3. bind af sin ”Verdenskrønike”, der havde givet anledning til mange fejder. Han havde derfor trukket sig fra offentligheden og følte sig glemt, da han skrev ”Påskeblomst! Hvad vil du her”.

N.F.S. Grundtvig, 1817