Jens Peter Jacobsen (1847-85) eller – dengang som nu – blot J.P. Jacobsen regnes med rette for en af dansk litteraturs største skikkelser, og Jacobsens betydning for fornyelsen af såvel lyrikken som prosaen i dansk litteratur i anden halvdel af det 19. århundrede kan ikke overdrives. Og ikke kun i Danmark, men i hele Norden, i Tyskland og i Frankrig bemærkede man i samtiden snart, at Jacobsens frie, moderne og geniale digtning betød en omvæltning af vores syn på litteratur, sprog og menneske. Jacobsens bedrifter tæller endvidere den første danske oversættelse af Darwins “Arternes oprindelse” (1871-72) og  guldmedalje ved universitetet for en afhandling om ferskvandsalger. Jacobsen døde ung efter flere års tuberkuløse lidelser – og ganske kort tid efter det profetiske digt “Saa standsed’ og der den Blodets Strøm” (1884).