Der er en form for modvillig resignation i Jørgensens fine digt om blomsten. Hvorfor kræver blomsten så megen poetisk overtalelse for at ville sove? Man kommer let til at tænke på barnet, der også kun modvilligt overgiver sig til søvnen. Den tanke imødekommes til 3. strofe, hvor Jørgensen selv sammenligner barnet med blomsten.

Johs. Jørgensen, 1903