Sangen er skrevet i anledning af et folkemøde på Skamlingsbanken. Den er et af de første eksempler, vi har på en politisk protestsang. Sangen var Grundtvigs indlæg i den dansk-tyske sprogfejde, der udspillede sig i 1842-43 og resulterede i tre-årskrigen i 1848-50. ”Hver fugl må synge med sit næb”, skrev Grundtvig, men Kong Christian d. 8. ville det anderledes. Han ville kun tillade dansk i stænderforsamlingen. Det skærpede striden og første senere til krigen og tabet af Slesvig. Det er dog de færreste, der tænker på denne dramatiske del af danmarkshistorien, når de synger med på den muntre sang.

N.F.S. Grundtvig, 1843