Sangen blev skrevet til et folkemøde på Skamlingsbanken. Den er et af de tidligste eksempler på en politisk protestsang. Sangen var Grundtvigs bidrag til den danske-tyske sprogfejde, der fandt sted i 1842-43 og førte til treårskrigen i 1848-50. Grundtvig skrev: “Hver fugl må synge med sit næb”, men Kong Christian d. 8. ønskede noget andet. Han tillod kun dansk i stænderforsamlingen. Dette forværrede konflikten og førte senere til krigen og tabet af Slesvig. Dog tænker de færreste på denne dramatiske del af danmarkshistorien, når de synger med på den glædelige sang.