Harald Landt Mombergs (1896-1975) digteriske skæbne er ulig nogen anden forfatters i dansk litteratur. I mellemkrigstiden, hvor nye kunstneriske og litterære strømninger bølgede ind over Danmark, men hvor parnasset ikke altid var lige imødekommende over for det nye, det anderledes og det decideret mærkelige, udgav Momberg digtsamlingen ”Parole” (1922). ”Parole” er et eksplosivt og radikalt formfornyende poetisk værk, hvor virkelighed og sprog er opløst i strenge af farver, former, lydklange, fornemmelser og sansninger. Kritikken og kultureliten havde ikke meget godt at sige om Momberg og ”Parole”, og værket gik ufortjent i glemmebogen. Lige indtil kritikeren og litteraten Poul Borum i 1968 ”opdagede” og genudgav dette særegne lyriske mesterværk. I dag betragtes Momberg og hans digte som væsentlige elementer i den litterære ekspressionisme i Danmark – sammen med de samtidige, men langt mere kendte og anerkendte forfattere Tom Kristensen og Rudolf Broby-Johansen.