Hulda Lütkens (1896-1946) oplevede både i sit liv og i sit forfatterskab en konstant splittelse og længsel, der afspejler modernitetens indflydelse på hendes selvopfattelseog tidsånd. Hendes værker er en kamp for at frigøre sig selv og kvinden fra mørket, driften, løgnen og skylden og søge lyset, kærligheden og enheden. Gennem sine digte udforsker Lütkens en kvindelig identitet, der konstant udfordres og splittes. Hendes forfatterskab er et udtryk for en dyb refleksion over de indre konflikter og stræben efter at finde en helhed og harmoni.